“Et bord er et møbel bestående af en vandret flade af varierende materiale, som er hævet fra gulvhøjde, typisk vha. fire bordben. Bordet har det formål at man kan stille ting fra sig, eller at man kan sidde omkring det som et samlingssted, eller endda en kombination af begge.”

(dansk wikipedia)

tekst

Maria og Anna-margrethes lejlighed på Shacklewell Lane:
Tætheden fra byen strækker sig hele vejen ind i lejligheden. Måske helt ind på badeværelset. Måske er det bare noget, jeg forestiller mig.

Lejligheden igen:
Når vi var på ferie, plejede min far at sige, vi skulle have noget ud af dagen. Det er på nogen punkter en lidt besynderlig rationalisme, der sniger sig ind i den ellers nydelsesorienterede indstilling.

Dagen har haft en mærkelig Maria i sig.

Fernisering og folk-koncert i Sebastians venindes værksted:
”This song is dedicated to the United States of America”

Lejligheden. Marias seng:
Kastede op i nat. London og dens væsker er for intense for mig. Grøntsagerne var dårligt grillede og smagte af kul.

At mærkværdiggøre sig. At relativere sig.
Jeg er en sær krop i et rum.

Maria er blevet syg i dag. Og kulret. Halsbetændelsen går  stafet.
Vi har talt om ting, der går i stykker, som jeg har drømt skulle være genstand for min akademiske specialisering. Vi har også talt om kvinder. Maria vil lave en bog.

Kingsland Rd. Nudler med cashewnødder, Ginger Beer:
Pigen ved busstoppestedet formår på et minut at få rørt ved både sine ben, sine bryster, sit hår og sine læber.

Cafe på Broadway Market (igen). Der spilles the Smiths på Shuffle. Jeg får en espresso:
emner:
Fikseringen af nyopfundne kønsidentiteter ved hjælp af køb af tøj.
Samtalen som erkendelsesform.
Halvanden-ironi

En dag bør nogen skrive et essay om overstregningstuschen. Man kan skrive, at man kan benytte overstregningstuschen i en nænsom, malende bevægelse.

På Cafe Oto m. Maria og Anna Margrete:
Man kunne skrive om at være vegetar og spise et dødt svin.

Cafe på Broadway Market:
Agnes siger, hun synes, kærlighed er vigtigere end politik.

Haggerston Park:
De unge klynger sig sammen. De unge vil hen til hinanden. De unge vil noget med hinanden.

Cafe Oto på Ashwin St:
Vi forsøger at finde en legende rytme i samtalerne og i aktiviteterne i løbet af dagen.
Vi taler om kaotisk seksualitet
Følelsen af storhed og fylde forbundet med at skrive og sige ’vi’.

Fotografi som visuel note-tagning.
Forholdet mellem mennesker og ting.

Shoreditch High Street:
Vulgære nederdele.

Dette nåleøje.

At få øjenkontakt med nogen.

8/7 kl. 14:40
Jeg placerer mig på stolen og sætter mig i forbindelse med den smukke café, gør den til en del af mig, gør mig til en del af den. Den i caféen købte økologiske ingefærsodavand er et bånd der bindes, en tråd, vi syr os sammen med, cafeen og jeg.

d. 5/7 kl. 14:12
Kastede op i nat. London og de materialiteter byen rummer og stiller til rådighed for mig, de væsker og lufte og dårligt grillede, af kul smagende grøntsager, jeg villigt lader trænge ind i min krop, bliver en svimmel time kl. 5 for intense for mig.

d. 6/7 kl. 16:08
Maria er blevet syg i dag. Og kulret. Halsbetændelsen går stafet. Vi har talt om ting, der går i stykker, som jeg har drømt skulle være genstand for min akademiske specialisering. Vi har også talt om kvinder. Maria vil lave en bog.

7/3 kl. 16:45
En dag bør nogen skrive et essay om overstregningstuschen. Man kan skrive, at man kan benytte overstregningstuschen i en nænsom, malende bevægelse.

Tidligere:
At finde vs. at opfinde sig selv.

At tale med akademiske referencer, med det spil dette indebærer, vs. ikke at gøre, med den åbenhed overfor mere erfaringsnære erkendelsesformer, dette måske indebærer.

—

kl. 19:00
Dagen har haft en mærkelig Maria i sig.
—
Økologisk-rustikke selvbevidste cafeer vs. bodegaer m. plastikstole
—
Vulgære nederdele.
Pigen formår på et minut at få rørt ved både sine ben, sine bryster, sit hår og sine læber. Ude på streeten.
—
Fotografi som visuel note-tagning
—
Forholdet mellem mennesker og ting.
—
d. 4/7 kl. 10:22
Når vi var på ferie, plejede min far at sige, vi skulle have noget ud af dagen. Det er på nogen punkter en lidt spøjs rationalisme, der der sniger sig ind i det nydelsesorienterede.

—

Tætheden fra byen strækker sig hele vejen ind i lejligheden. Måske helt ind på badeværelset. Måske er det bare noget, jeg forestiller mig.

Vi skal ifølge Bruno Latour igang med at læse filosofi, så vi kan bedrive en empirisk metafysik, forstået som en udforskning af en mangfoldighed af virksomme forståelser af fundamentale strukuturer i verden:
“Hvordan skulle forskerne kunne lytte til en husmor, en kontormand, en pilgrim, en forbryder, en sopran og en erhvervsleder og stadig have held til at følge med i, hvad de har at sige, hvis ikke de havde en en Hegel, en Aristoteles, en Nietzsche, en Dewey eller en Whitehead til at hjælpe sig?”

Jeg har på det sidste gået og puslet med en ide om at lave lydoptagelser af interviews eller samtaler med forskellige venner og veninder, der fortæller om forskellige steder i København, med henblik på at publicere det som en slags podcast. Optagelserne skal så endvidere laves på det sted, der fortælles om. Måske er den måde, jeg forestiller mig det på en lille smule inspireret af klubværelset. I hvert fald har jeg tænkt på det som noget lidt p1-agtigt.

Der stadigt åbent i hvor høj grad ideen, der heller ikke nødvendigvis er færdigudviklet, i det hele taget bliver realiseret. Det afhænger nok lidt af, om det, jeg får forsøgt mig med at lave kommer til at fungere, give mening eller måske lige frem blive godt.
Som en forsøgsvis start har jeg lavet en lille optagelse, hvor Amalie fortæller om et værelse, hun engang boede på, og som jeg selv for nyligt er flyttet ind i. Det bør nævnes, at det er lavet uden nogen former for forberedelse.

Da jeg ikke for alvor har beskæftiget mig med genren (hvad det nu end er) før, er jeg meget modtagelig for kommentarer og kritik, og vil iøvrigt også gerne høre, hvis der er nogen hvad der, rent teknisk, er det fede redskab til at lave en podcast (som helst også skal være en del af bloggen).

Der er mangfoldighed og diversitet.
Der er nervestimulering. (jf. Georg Simmels Storbyerne og det åndelige liv).
Man kan være blasert.
Der er anonymitet.
Der er isolerethed og enkeltståendehed, de fremmede går omkring blandt hinanden, men følger hver deres mål.
Der er segmentering. Det er kun segmenter af en der indgår i relationer. Måske er der slet ikke et helt selv.
Der er frihed fra ”personlig” social kontrol. (Til gengæld er der en generel institutionaliseret social kontrol i byen. Der er politi og overvågningskameraer. Man er altid potentielt anonymt iagttaget).
Man give sig ud for at være en anden. Færdes i forskellige adskilte cirkler.
Man kan bade i menneskehavet.
Man kan drukne i menneskehavet, føle sig fortabt og overset.
Der er blikket som socialitetsform. Man ser og man bevidst om at blive set. Der er en udstillethed.
Der er æsteticering. Blikket ser overfladen og menneskene bliver sig dette bevidst. Man er en overflade og en bagvedliggende bære-maskine, der bærer overfladen frem.
Der er seksualisering og erotisering. Seksualiteten farer som en glammende hund løs i byen.
Man kan gå på oplevelse.
Man kan være opstemt.
Der er atmosfærer og stemninger.
Der er kortvarige møder
Der er brug og smid-væk mentalitet.
Man kan bruge påklædningen som en beskyttelsesdragt.
Man kan tro, giver udtryk for sit inderste selv. Man kan foregøgle at have et inderste selv.
Der er Iøjnfaldende afslappethed. Man er ikke bare sig selv på VEGA’s lounge, man skal vælge hvordan.
Man kan danne sig. Ifølge Richard Sennet skal man, hvis man vil danne sig selv og blive et rigtigt menneske, ikke søge indad, men tværimod omgås andre, forskelligeartede mennesker.
Der er høflighed.
Der er Ligegyldighed. Lige gyldighed, en demokratisk, civilisatorisk omgangsform.

bloggen sover lidt

bloggens far har ret travlt, men

lige pludselig

CVA er ude med endnu en elegant analyse:

“Siger van Hauen ikke [...] at hun elsker at være kunde, men hele tiden bliver forstyrret i at udleve denne kærlighed til fulde?”

via Tveskov

I spisesalen på Krabbesholm højskole, hænger noget, der nærmest må betegnes som blød porno med skolens elever som modeller. Det korresponderer ret fint med mit indtryk af, hvad der er omgangsformen på stedet.

PS. Ordet ‘porno’ i ovestående skal ikke læses som havende negativt ladede konnotationer.

• Besøgende der ligger overtøjet i garderobeboksene, når de skal shoppe
• Legende børn. Nogle gange legende med det legetøj, man forestiller sig, deres forældre netop har indkøbt til dem i Toys’R'Us. Capella Play-legelandet i på plan 2 er et eksempel på børnehavelighed i field’s.
• Møblet uden for Bolia-butikken, på plan 1, der er designet, til at man næsten kan ligge helt ned, og som også bliver anvendt til dette (foruden til leg af børn). Nogle gange bliver møblet måske anvendt til decideret søvn.
• Arne Jacbobsen-Loungen, der, foruden et vist element af museum, i indretning har et klart aspekt af dagligstue-simulation, og også bliver anvendt som sådan. Mest markant eksemplificeret ved kvinden, der sidder og ammer  sit barn.

Der er to forskellige (illusioner om, kunne man argumentere for) adskillelser/afgrænsninger, der kendetegner en gængs vestlig (cartesiansk og liberalistisk?) subjektopfattelse: Bevidsthedens autonomi i forhold til kroppen og det enkelte individs uafhængighed af de andre.

Hos Merleau-Ponty (i min forståelse, på baggrund af det, indrømmet perifere kendskab, jeg har til ham) falder kritikken af  de to aspekter i nogen grad sammen, når der argumenteres for at kroppen, som for det første har primat i forhold til erkendelsen, endvidere er ude i verden og derfor en del af verden, og i en hvis forstand, sammen med andre kroppe, tilhørende verden. Vi er således alle hinandens, ligesom vi alle er en del af hinanden.

Ask har lavet en blog. Det ser godt ud.

“I Don’t Need Love, I’ve Got My Band”

Jeg ville have skrevet, at jeg syntes der var noget smukt og sympatisk over dybt funderede homosociale fællesskaber, men så kom jeg til at kigge på billederne og så, at der også var en pige med i bandet. Piger er dog også søde.

“Som om ordenen af sig kunne bryde sammen hvert øjeblik det skulle være, hvis ikke der var nogle dygtige politiske teoretikere, der sad og tænkte den hele tiden.”