liste over aspekter ved livet i byen (ufuldstændig)
Der er mangfoldighed og diversitet.
Der er nervestimulering. (jf. Georg Simmels Storbyerne og det åndelige liv).
Man kan være blasert.
Der er anonymitet.
Der er isolerethed og enkeltståendehed, de fremmede går omkring blandt hinanden, men følger hver deres mål.
Der er segmentering. Det er kun segmenter af en der indgår i relationer. Måske er der slet ikke et helt selv.
Der er frihed fra ”personlig” social kontrol. (Til gengæld er der en generel institutionaliseret social kontrol i byen. Der er politi og overvågningskameraer. Man er altid potentielt anonymt iagttaget).
Man give sig ud for at være en anden. Færdes i forskellige adskilte cirkler.
Man kan bade i menneskehavet.
Man kan drukne i menneskehavet, føle sig fortabt og overset.
Der er blikket som socialitetsform. Man ser og man bevidst om at blive set. Der er en udstillethed.
Der er æsteticering. Blikket ser overfladen og menneskene bliver sig dette bevidst. Man er en overflade og en bagvedliggende bære-maskine, der bærer overfladen frem.
Der er seksualisering og erotisering. Seksualiteten farer som en glammende hund løs i byen.
Man kan gå på oplevelse.
Man kan være opstemt.
Der er atmosfærer og stemninger.
Der er kortvarige møder
Der er brug og smid-væk mentalitet.
Man kan bruge påklædningen som en beskyttelsesdragt.
Man kan tro, giver udtryk for sit inderste selv. Man kan foregøgle at have et inderste selv.
Der er Iøjnfaldende afslappethed. Man er ikke bare sig selv på VEGA’s lounge, man skal vælge hvordan.
Man kan danne sig. Ifølge Richard Sennet skal man, hvis man vil danne sig selv og blive et rigtigt menneske, ikke søge indad, men tværimod omgås andre, forskelligeartede mennesker.
Der er høflighed.
Der er Ligegyldighed. Lige gyldighed, en demokratisk, civilisatorisk omgangsform.
