adskillelser og sammenhænge
Der er to forskellige (illusioner om, kunne man argumentere for) adskillelser/afgrænsninger, der kendetegner en gængs vestlig (cartesiansk og liberalistisk?) subjektopfattelse: Bevidsthedens autonomi i forhold til kroppen og det enkelte individs uafhængighed af de andre.
Hos Merleau-Ponty (i min forståelse, på baggrund af det, indrømmet perifere kendskab, jeg har til ham) falder kritikken af de to aspekter i nogen grad sammen, når der argumenteres for at kroppen, som for det første har primat i forhold til erkendelsen, endvidere er ude i verden og derfor en del af verden, og i en hvis forstand, sammen med andre kroppe, tilhørende verden. Vi er således alle hinandens, ligesom vi alle er en del af hinanden.
Jeg har rettet lidt i nogle af formuleringerne. Der var noget, der ved et andet blik (og efter Mikkel havde sagt, han syntes, det var uforståeligt), fremstod lidt uklart. Det kan godt være, jeg bliver ved med at rette.