note
8/7 kl. 14:40
Jeg placerer mig på stolen og sætter mig i forbindelse med den smukke café, gør den til en del af mig, gør mig til en del af den. Den i caféen købte økologiske ingefærsodavand er et bånd der bindes, en tråd, vi syr os sammen med, cafeen og jeg.
noter (fra for 10 dage siden) (fra London)
d. 5/7 kl. 14:12
Kastede op i nat. London og de materialiteter byen rummer og stiller til rådighed for mig, de væsker og lufte og dårligt grillede, af kul smagende grøntsager, jeg villigt lader trænge ind i min krop, bliver en svimmel time kl. 5 for intense for mig.
d. 6/7 kl. 16:08
Maria er blevet syg i dag. Og kulret. Halsbetændelsen går stafet. Vi har talt om ting, der går i stykker, som jeg har drømt skulle være genstand for min akademiske specialisering. Vi har også talt om kvinder. Maria vil lave en bog.
usorterede noter fra det sidste døgns tid
7/3 kl. 16:45
En dag bør nogen skrive et essay om overstregningstuschen. Man kan skrive, at man kan benytte overstregningstuschen i en nænsom, malende bevægelse.
Tidligere:
At finde vs. at opfinde sig selv.
At tale med akademiske referencer, med det spil dette indebærer, vs. ikke at gøre, med den åbenhed overfor mere erfaringsnære erkendelsesformer, dette måske indebærer.
—
kl. 19:00
Dagen har haft en mærkelig Maria i sig.
—
Økologisk-rustikke selvbevidste cafeer vs. bodegaer m. plastikstole
—
Vulgære nederdele.
Pigen formår på et minut at få rørt ved både sine ben, sine bryster, sit hår og sine læber. Ude på streeten.
—
Fotografi som visuel note-tagning
—
Forholdet mellem mennesker og ting.
—
d. 4/7 kl. 10:22
Når vi var på ferie, plejede min far at sige, vi skulle have noget ud af dagen. Det er på nogen punkter en lidt spøjs rationalisme, der der sniger sig ind i det nydelsesorienterede.
—
Tætheden fra byen strækker sig hele vejen ind i lejligheden. Måske helt ind på badeværelset. Måske er det bare noget, jeg forestiller mig.
aktører og filosofi
Vi skal ifølge Bruno Latour igang med at læse filosofi, så vi kan bedrive en empirisk metafysik, forstået som en udforskning af en mangfoldighed af virksomme forståelser af fundamentale strukuturer i verden:
“Hvordan skulle forskerne kunne lytte til en husmor, en kontormand, en pilgrim, en forbryder, en sopran og en erhvervsleder og stadig have held til at følge med i, hvad de har at sige, hvis ikke de havde en en Hegel, en Aristoteles, en Nietzsche, en Dewey eller en Whitehead til at hjælpe sig?”
Amalie fortæller om værelset på Peter Fabers Gade
Jeg har på det sidste gået og puslet med en ide om at lave lydoptagelser af interviews eller samtaler med forskellige venner og veninder, der fortæller om forskellige steder i København, med henblik på at publicere det som en slags podcast. Optagelserne skal så endvidere laves på det sted, der fortælles om. Måske er den måde, jeg forestiller mig det på en lille smule inspireret af klubværelset. I hvert fald har jeg tænkt på det som noget lidt p1-agtigt.
Der stadigt åbent i hvor høj grad ideen, der heller ikke nødvendigvis er færdigudviklet, i det hele taget bliver realiseret. Det afhænger nok lidt af, om det, jeg får forsøgt mig med at lave kommer til at fungere, give mening eller måske lige frem blive godt.
Som en forsøgsvis start har jeg lavet en lille optagelse, hvor Amalie fortæller om et værelse, hun engang boede på, og som jeg selv for nyligt er flyttet ind i. Det bør nævnes, at det er lavet uden nogen former for forberedelse.
Da jeg ikke for alvor har beskæftiget mig med genren (hvad det nu end er) før, er jeg meget modtagelig for kommentarer og kritik, og vil iøvrigt også gerne høre, hvis der er nogen hvad der, rent teknisk, er det fede redskab til at lave en podcast (som helst også skal være en del af bloggen).
liste over aspekter ved livet i byen (ufuldstændig)
Der er mangfoldighed og diversitet.
Der er nervestimulering. (jf. Georg Simmels Storbyerne og det åndelige liv).
Man kan være blasert.
Der er anonymitet.
Der er isolerethed og enkeltståendehed, de fremmede går omkring blandt hinanden, men følger hver deres mål.
Der er segmentering. Det er kun segmenter af en der indgår i relationer. Måske er der slet ikke et helt selv.
Der er frihed fra ”personlig” social kontrol. (Til gengæld er der en generel institutionaliseret social kontrol i byen. Der er politi og overvågningskameraer. Man er altid potentielt anonymt iagttaget).
Man give sig ud for at være en anden. Færdes i forskellige adskilte cirkler.
Man kan bade i menneskehavet.
Man kan drukne i menneskehavet, føle sig fortabt og overset.
Der er blikket som socialitetsform. Man ser og man bevidst om at blive set. Der er en udstillethed.
Der er æsteticering. Blikket ser overfladen og menneskene bliver sig dette bevidst. Man er en overflade og en bagvedliggende bære-maskine, der bærer overfladen frem.
Der er seksualisering og erotisering. Seksualiteten farer som en glammende hund løs i byen.
Man kan gå på oplevelse.
Man kan være opstemt.
Der er atmosfærer og stemninger.
Der er kortvarige møder
Der er brug og smid-væk mentalitet.
Man kan bruge påklædningen som en beskyttelsesdragt.
Man kan tro, giver udtryk for sit inderste selv. Man kan foregøgle at have et inderste selv.
Der er Iøjnfaldende afslappethed. Man er ikke bare sig selv på VEGA’s lounge, man skal vælge hvordan.
Man kan danne sig. Ifølge Richard Sennet skal man, hvis man vil danne sig selv og blive et rigtigt menneske, ikke søge indad, men tværimod omgås andre, forskelligeartede mennesker.
Der er høflighed.
Der er Ligegyldighed. Lige gyldighed, en demokratisk, civilisatorisk omgangsform.
Emilia Van Hauen og begærsøkonomien
CVA er ude med endnu en elegant analyse:
